Apropos en Eng, Grønningen, København NV
Sammen med billedkunstneren Kerstin Bergendal udvikler Efterland den fysiske del af kunstprojektet Apropos en eng. Projektet består af en række subtile, fysiske strukturer og samlingspunkter, som skal understøtte medejerskab og lokal identitet og give plads til nye aktiviteter mellem naboer i den nye park, Grønningen i nordvest.
Bunkerbænken, Platformen, Spangene og Labyrinten er alle blandt de nye rum og mødesteder, der skal få det sociale liv til at blomstre. Efterland tegner, designer og projekterer projektet i samarbejde med Kerstin Bergendal og Kristian Rahbek Rådgivende Ingeniører.
Billedtekster:
Spange:
Forbundne spange af egetræsplanker og robinie lægger sig ind mellem trærækkernes stammer.
Bunkerbænk:
Bunkerbænken er en elipseform, der fastgøres bunkerens tårn. Bunkerbænken er på én gang et opholdsrum og et siddemøbel, og tilbyder uformelt ophold med udsigt over den nye park.
Platformen:
Platformen er parkens sociale samlingspunkt. Den udgør et opholdsrum på kanten af en regnvandslavning, og gør det muligt at opholde sig ovenpå vandfladen, når lavningen fyldes ved store regnskyl.